De fleste hesteejere har specielle folde (vinterfolde, luftefolde), som hestene går på i vinterhalvåret. Det er simpelthen nødvendigt, for heste er utrolig ”hårde” ved markerne, så alt græs ville blive totalt ødelagt, hvis ikke hestene gik på specielle ”vintermarker”.
Når hestene skal på græs om foråret, skal man passe på ikke at sætte dem for tidlig ud på græsset, da det så hurtigt vil blive ædt. Vent til det har en passende højde. Græsset vokser hurtigt, så snart varmen kommer og det kan betale sig at vente 1-2 uger.
Græs er et fantastisk foder, der ofte har alle de næringsstoffer, der er nødvendig for hesten. Der kan være visse mineralproblemer afhængig af jordens kvalitet og der kan være meget dårlige græsmarker, der ikke giver nok protein, men græs er hestens naturlige foder og har ofte alt det der skal til. Eneste problem kan være hos konkurrenceheste, der ikke skal blive vommet, og derfor skal have et mere koncentreret foder.
Det første græs er meget næringsrig og hestene skifter ofte hele foderrationen, helt nyt foder på én gang. Hestefolk har lært, at man altid skal gradvis skifte til nyt foder. Det skyldes, at hestens store tyktarm er et forgæringskammer fyldt med bakterier. Deres opgave er at nedbryde alt det ufordøjelige foder, som ikke er blevet nedbrudt til opløselige små enheder i mave-tyndtarm. Disse bakterier er specielt ”dannet” til at nedbryde det foder, hesten normalt får. Kommer der nu et nyt foder, er det andre bakterietyper, der nu skal i brug for at nedbryde det nye foders ufordøjelige dele. Det tager tid for disse bakterier at formere sig, så der er nok. Det er netop derfor, at foderskifte skal ske gradvis.
Pga. ovenstående er det nødvendigt at tilvænne hestene langsomt til det nye græs. Det kan gøres ved at fodre dem hver dag med dets sædvanlige morgenfoder i lidt mindre mængde inden man lukker dem ud. Start samtidig med kun et par timer på græs og tiden øges gradvis, så hestene i løbet af 8-10 dage kan gå ude hele dagen.
Der er visse sygdomme, de er særlig hyppige, når hestene kommer på græs.
Det er dels diarré, netop fordi det er en ny bakterieflora, der skal dannes i stortarm. Det er forfangenhed, særlig hos ældre og fede heste. Dels pga. foderskiftet og dels fordi græsset er særligt næringsrigt. Kulhydraterne (sukkeret) er der særlig meget af i græsset, når det er koldt, som i det tidlige forår. Det bevirker større risiko for forfangenhed.
Hos 1 års er det specielt benene, man skal holde øje med. Pga. det gode græs, kan skelettet vokse rigtig hurtigt, så senerne, der ikke vokser så hurtigt, bliver for stramme. Det er særligt bøjesenen på specielt forbenene, der ikke kan følge med, hvilket betyder, at hesten får helt rette koder evt. senestyltefod. Her er det ikke nok at se på unghestene hver dag ude på marken, for det høje græs kan helt skjule, hvad der sker. Det kan gå så hurtigt som 1-2 uger, hvorfor det er virkelig nødvendigt at gå helt ind til unghesten og kontrollerer den. Lidelsen er samtidig meget alvorlig for hestens holdbarhed (stejle koder) og hvis der er udviklet senestyltefod, kan det kun klares ved operation.